Year: 2007
Type: other
Abstract: glykoproteiner, ikke skyldes en forøgelse at proteinets hydrofile karakter, men glykaners steriske vekselvirkninger, og hermed begrænsning af protein-protein interaktioner.Glykaners begrænsning af intermolekylære protein vekselvirkninger ses ligeledes af aggregeringsstudier, som viser, at væksten af aggregater er markant langsommere for de glykosylerede former af phytase.Disse undersøgelser indikerer desuden at aggregater af glykoproteiner indeholder få monomere.På baggrund af forskellige kalorimetriske metoder og CD spektroskopi har vi vist, at trods glycaners favorable vekselvirkninger (relativt til peptider) med de stabiliserende solutter sorbitol og glycerol, og mindre favorable vekselvirkninger med den anioniske detergent sodium dodecyl sulfat (SDS), medfører deglykosylering af phytase ikke betydelig effekt på ligevægtstabiliteten i disse solventsystemer.Glycosylering øger dog potentielt kompatibiliteten af proteiner og visse stabiliserende excipienter, da favorable glycan-solut interaktioner vil medføre øget proteinopløselighed i sådanne systemer.Glyko-effekter afhænger utvivlsomt af det undersøgte modelsystem, men ikke desto mindre kan flere vigtige generelle karakteristika fremhæves.På basis af vores phytase studier og et litteraturstudie vedr.glyko-effekter konkluderes det, at glykaner, medfører effektiv forøgelse af proteiners opløselighed samt en begrænsning af irreversibel aggregering.Dette skyldes med stor sandsynlighed øget steriske interaktioner mellem monomere.Tilgengæld påvirker glykosylering ofte ikke den termodynamiske stabilitet nævneværdigt, hvilket beror på sammenlignelige glycan-solvent interaktioner for native og denaturerede glykoproteiner.
Source: RUCforsk (Roskilde University)
Author: Heidi L. Bagger
Language: English
Subfield: Molecular Biology
Domain: Life Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W173206695
