Fuel cells and electrolysers in future energy systems
Year: 2008
Type: other
Abstract: Effektive brændselsceller og elektrolysesystemer er stadigvæk på udviklingsstadiet. I denne Ph.d.‐afhandling analyseres fremtidens brændselsceller og elektrolyseanlæg i fremtidige vedvarende energisystemer. Forbrændingsteknologier dækker i dag størstedelen af elektri‐ citets‐, varme‐ og transportbehovet. Sammenlignet med disse traditionelle teknologier har brændselsceller en højere nyttevirkning. Der findes dog typer af energisystemer, hvor brændselsbesparelsen går tabt i teknologier andre steder i systemet. Udgangspunktet for denne Ph.d.‐afhandling er, at de forbedringer, der opnås ved at indføre brændselsceller, afhænger af energisystemets specifikke design og reguleringsmuligheder. Af samme årsag tilfører nogle brændselsceller mere værdi til energisystemet end andre. I afhandlingen præsenteres der både energisystemer, hvor brændselsceller opnår synergief‐ fekter med andre komponenter i energisystemet, og energisystemer, hvor brændselscel‐ lens højere nyttevirkning går tabt i andre dele af systemet. For at kunne identificere passende anvendelsesmuligheder for brændselsceller og elektro‐ lyseanlæg i fremtidige energisystemer, skal der tages hensyn til, i hvilken retning energisy‐ stemerne udvikler sig. I denne Ph.d.‐afhandling analyseres brændselsceller i forbindelse med energisystemer, der gradvist ændres fra det nuværende design, med store mængder fossile forbrændingsteknologier, til et fremtidigt design, der er baseret på 100% vedvaren‐ de energi. Brændselsceller og elektrolyseanlæg er analyseret i disse fremtidige vedvarende energisystemer, og konklusionerne skal derfor ses i denne kontekst. I fremtidige energisystemer er der en risiko for, at de højere nyttevirkninger, der opnås ved hjælp af brændselsceller, går tabt, fordi systemet ikke er udrustet til at udnytte brændsels‐ cellernes fulde potentiale. Hvis brændselsceller erstatter gasturbiner i kraftvarmeværker, kan disse forbedringer gå tabt, fordi en større del af varmebehovet nu skal dækkes af ked‐ ler. I integrerede energisystemer kan den lavere varmeproduktion fra brændselscellekraft‐ varme erstattes af varme fra varmepumper i stedet for varme fra kedler ved brug af var‐ melagre. Dette giver en synergi mellem brændselsceller og varmepumper, hvor det fulde potentiale af brændselscellerne kan udnyttes. I integrerede energisystemer med større mængder fluktuerende vedvarende energi giver brændselsceller større brændselsbesparel‐ ser end i traditionelle energisystemer. De er derfor vigtige skridt på vejen mod fremtidige 100% vedvarende energisystemer. Brugen af brændselsceller i decentrale kraftvarmeværker i stedet for gasturbiner ser særligt lovende ud, fordi brændselscellerne har en højere nyttevirkning i både fuldlast og dellast. Brændselsceller bør ikke udvikles til grundlastværker men derimod til fleksible regulerbare værker i energisystemer med store mængder fluktuerende vedvarende energi og kraftvar‐ me. Grundlastværker er ikke nødvendige i disse energisystemer. Med disse egenskaber kan brændselscellerne erstatte kondenskraftværker. Der kan opnås en synergi ved at bruge brændselsceller i vedvarende energisystemer, fordi antallet af driftstimer mindskes og brændselscellernes levetid bliver mindre afgørende. Brintbaserede mikrokraftvarmeanlæg med brændselsceller i individuelle husstande er ikke egnede til vedvarende energisystemer på grund af store tab i omdannelsen til hydrogen samt lavere reguleringsmuligheder i sådanne systemer. På kort sigt kan naturgasbaserede brændselsceller i mikrokraftvarmeanlæg udbrede kraftvarmeproduktionen, udover hvad der kan lade sig gøre med decentrale brændselscellekraftvarmeværker. Dette kan potenti‐ elt set øge effektiviteten af energisystemet og erstatte produktionen på kulkraftværker, men der er en risiko for, at produktionen på mere effektive brændselscellekraftvarmevær‐ ker dermed bliver fortrængt. På lang sigt bør det dog overvejes, hvilke brændselstyper mi‐ krokraftvarmeanlæg kan anvende, og hvordan brændslet kan distribueres. Naturgas vil kun i begrænset omfang være til stede i fremtidige vedvarende energisystemer og efterspørgs‐ len på brændstof i gasform, såsom biogas og syngas, vil stige betydeligt. Brændselscelle‐ kraftvarmeværker udgør derfor en mere brændselseffektiv mulighed for at udnytte disse knappe ressourcer. Varmepumper er en bedre opvarmningsform i individuelle husstande, da de er mere brændselseffektive og er forbundet med lavere omkostninger. Både brændselscellebiler og batteridrevne elbiler har en højere nyttevirkning end køretøjer med traditionelle forbrændingsmotorer. I et fremtidigt vedvarende energisystem er elbiler mere egnede til transport end brændselscellebiler. Rækkevidden for elbiler kan dog være et problem i forhold til en del af transportbehovet. Her kan hybridbiler med både brændsels‐ celler og batterier kombinere de to teknologiers høje nyttevirkning og øge rækkevidden. Hybridbiler er ikke analyseret i denne afhandling. På kort sigt er brint fra elektrolyseanlæg en unødvendig løsning, og på lang sigt er visse an‐ vendelser mere egnede end andre. Andre energilagringsteknologier, som f.eks. store var‐ mepumper på kraftvarmeværker samt elbiler, bør indføres som de første, fordi disse tekno‐ logier er mere brændselseffektive og har væsentlig lavere omkostninger. Elektrolyseanlæg bør kun implementeres i energisystemer med store mængder fluktuerende vedvarende energi og kraftvarme. De udgør dog en vigtig del af 100% vedvarende energisystemer, fordi de kan erstatte biobrændsler. I disse systemer bør elektrolyseanlæg udvikles til at have størst mulige nyttevirkning, mest fleksible reguleringsmuligheder og lavest mulige omkostninger.
Author: Brian Vad Mathiesen
Institution: Aalborg University
Language: English
Subfield: Energy Engineering and Power Technology
Field: Energy
Domain: Physical Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W1837880161
