Year: 2010
Type: other
Abstract: Denne afhandling studerer den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir i Danmark og Storbritannien. Baseret på interviews med medlemmer og tidligere medlemmer af Hizb ut-Tahrir i Danmark og Storbritannien, undersøges måderne, hvorpå medlemmer definerer deres fællesskab indenfor de eksisterende transnationale, muslimske diasporamiljøer i Europa. Mere specifikt er afhandlingens fokus på danske og britiskemedlemmers opfattelser af “hjem”, “hjemland” og “tilhørsforhold” indenfor Hizb ut-Tahrir politisk-religiøse ideologi. Afhandlingens centrale spørgsmål er: Hvordan skal man forstå forholdet mellem transnationale elementer i Hizb ut-Tahrirs aktiviteter og ideologi med medlemmers opfattelser af ”hjem”? Grundet Hizb ut-Tahrirs tilstedeværelse i over 40 lande, gruppens tidlige aktivitet på internettet og dens konsistente arbejde for kalifatets genetablering og foreningen af alle verdens muslimer i dette kalifat, bruges Hizb ut-Tahrir ofte som eksempel på enmoderne, islamistisk og transnational organisation. Imidlertid viser mine studier af de danske og britiske afdelinger, at der er begrænset kontakt mellem disse to naboafdelinger, og at både medlemmer og tidligere medlemmer i højere gradorienterer sig mod deres familiers oprindelseslande end mod Hizb ut-Tahrir medlemmer i andre lande. Forskellene mellem den danske og den britiske afdelingantyder, at forklaringer skal søges i spørgsmål om etnicitet, national oprindelse og national og lokalpolitik. I Danmark var og er størstedelen af medlemmer af arabisk oprindelse, hvorimod flertallet af medlemmer i Storbritannien er af sydasiatiskoprindelse – primært fra Pakistan og Bangladesh, hvilket er bestemmende for deres politiske aktiviteter og retorik. I Danmark fokuseres der således overvejende på den arabiske verden og især konflikten mellem Palæstina og Israel, hvorimod der i Storbritannien er et dominerende fokus på problemstillinger vedrørende Pakistan og Kashmir. De forskelligartede foci tjener det formal at adressere forskellige publikummers specifikke interesser. Trods det logiske og måske banale i opdagelsen af de to nationale afdelingers forskelle, problematiserer forskellene alligevel opfattelsen af Hizb ut-Tahrir som transnational. Efterfølgende stilles de følgende spørgsmål derfor i afhandlingen: Hvorfor opfatter iagttagere Hizb ut-Tahrir som transnational, hvis størstedelen af aktiviteter begrænser sig til specifikke nationale kontekster? Hvordan interagerer nationale og transnationale elementer af ideologien og aktiviteterne i Hizbut-Tahrir? Hvordan skaber medlemmer mening i deres aktiviteter i en organisation, derignorerer alle nationale og etniske forskelle, når deres parti-relaterede aktiviteter såklart er påvirkede af deres lokale og nationale kontekster? Tænker medlemmer påkalifatet som deres fremtidige hjem eller er de hjemme i Danmark og Storbritannien? På baggrund af disse spørgsmål er afhandlingens hypotese, at Hizb ut-Tahrir er en transnational organisation i forhold til ideologi, organisationens struktur, praktiskeaktiviteter og mediebrug. Dog viser de empiriske data kun ganske få og begrænsedeeksempler på transnationale aktiviteter, hvilket nødvendiggjorde introduktionen af en distinktion mellem fysisk og sentimental transnationalitet; mellem ideologi og praksis. Den metodiske tilgang anvendt i afhandlingen er en kombination af teoretiske studier og empirisk dataindsamling. De akademiske tilgange, som har været inspirationskilder for arbejdet, er en kombination af en historisk-hermeneutisk (Taji-Farouki 1994 og1996, Eickelman og Piscatori 1996, Kepel 1994, 1997, 2002, 2004, 2008, Roy 1994 og 2004, Mandaville 1999, 2001, 2005 og 2007) og en sociologisk tilgang (Wiktorowicz 2004a, 2004b og 2005, Maffesoli 1996). Formålet med at kombinere disse to tilgange er at producere et kontekstorienteret og gruppespecifikt studium med særlig vægt på opfattelser af sted og praksis (Tuan 1977, Cresswell 2002 and 2004, Massey 2005,Winther 2006). Studiet af Hizb ut-Tahrir baserer sig på organisationens ideologisketekstkorpus samt alt tilgængeligt materiale på organisationens danske, engelske, tyskeog franske hjemmesider. Desuden har jeg studeret udviklingsmønstre i Hizb ut-Tahrirsaktiviteter i Danmark og Storbritannien siden 2003 og interviewet medlemmeromkring organisationens ideologiske forståelse af kalifatet sammenlignet med personlige ideer om hjem og tilhørsforhold. Endvidere har jeg adspurgt tidligere medlemmer i de to lande, hvorvidt de har ændret opfattelse vedrørende hjem og tilhørsforhold efter at have forladt Hizb ut-Tahrir. Afhandlingens første to kapitler indeholder en indledning, en forskningsoversigt samt metodiske overvejelser. Disse efterfølges af tre kapitler (kapitel tre, fire og fem) baseret på det empiriske materiale. Kapitel tre diskuterer transnationale og nationaleaspekter af Hizb ut-Tahrirs ideologi og aktiviteter. Med udgangspunkt i eksempler på transnationale elementer og nationale forskelle på fire niveauer – det ideologiske, organisationsrelaterede, praktiske og medierelaterede – argumenterer jeg for, at transnationale og nationale elementer er tilstede samtidigt i Hizb ut-Tahrir. Alle aktiviteter afspejler en dialektisk brug af det nationale og det transsnationale, og mens både den danske og britiske afdeling vedholdende refererer til partiets officielle dagsorden inklusiv alle dens transnationale konnotationer, udvikler de samtidigt specifikke referencer til nationale interesser. Sidstnævnte tendens har været markantde sidste fem år i en sådan grad, at det er muligt at tale om egentlige nationaliseringstendenser i de danske og britiske afdelinger. Kapitel fire undersøger Hizb ut-Tahrirs ideologiske forståelse af ”hjem” og ”hjemland”. I kapitlet bliver der sat spørgsmålstegn ved Hizb ut-Tahrirs officielle forklaring vedrørende medlemmers rationelle forhold til kalifatet. I modsætning til de rationelleovervejelser, der ifølge Hizb ut-Tahrir knytter medlemmer til kalifatet, står de følelsesmæssige bånd, et individ kan have til et hjemland. Denne opfattelse bliver sammenlignet med udsagn fra tidligere medlemmer omkring hvordan ”hjem” opfattes og praktiseres af medlemmer og tidligere medlemmer af Hizb ut-tahir. I denne forbindelse anvender jeg kulturgeografiske begreber og analyserer, hvordan medlemmer ”gjorde sted” og ”praktiserede hjem” (Cresswell 2002 og Winther 2005). Herpå var mit argument, at Hizb ut-Tahrir medlemmer kombinerer deres ideologi medderes daglige parti relaterede aktiviteter. De identificerer sig med Hizb ut-Tahrirs politiske mål, genetableringen af kalifatet, i en sådan grad, at de føler at de”praktiserer kalifatet”, når de involverer sig i partiets aktiviteter. Kapitel fem omhandlede interaktionen mellem Hizb ut-Tahrirs ideologiske,organisatoriske ramme og medlemmers personlige oplevelser. Kapitlet undersøgtehvilke motiver, der ligger bag medlemskab og senere brud med organisationen. Jeg diskuterer Hizb ut-Tahrir som et parti en social bevægelse og en ”stamme” (Maffeosli 1996) og finder, at Hizb ut-Tahrir er en hybrid mellem disse. Formålet med kapitlet er at afsøge positive bevæggrunde for medlemskab snarere end at applicere de meretypiske forklaringer, der baseres på medlemmers oplevede frustrationer. Forklaringer fra tidligere medlemmer indikerede, at til trods for at det umiddelbart tiltrækkende ved Hizb ut-Tahrir ligger i ideologien og den organisatoriske struktur, og at Hizb ut-Tahrir på succesfuld vis stiller følelsesmæssige skabeloner til rådighed for identifikation og selv-forståelse, så fastholdes individer i medlemskab på grund af de videmuligheder for selv-fortolkning og egne, personlige bidrag og rationaler. Eksempelvis tilfører de individuelle medlemmer selv det religiøse indhold baseret på egneopfattelser af frelse og dommedag. Konkluderende finder jeg, at afhandlingens bidrag til studiet af Hizb ut-Tahrir og islamisme i Europa i bred forstand består af tre ting: 1) Kombinationen af teoretiske og empiriske studier viser, at såfremt organisations selv-repræsentation på internettet og i ideologiske materiale ikke er sammenholdt med praktiske aktiviteter, er der risiko for at drage misvisende konklusioner og blot reproducere den islamiske narrativ. 2)Kombinationen af et kontekstorienteret og gruppespecifikt studium giver viden om, hvorledes en ideologi omsættes til praksis af medlemmer, og, som set her, eksempelvis kan skabe nye opfattelser af hjem. 3) Med udgangspunkt i empirisk data viser denne afhandling vigtigheden af at fokusere på positive elementer og religiøse rationaler i islamistiske organisationer. En organisation som Hizb ut-Tahrir indeholder både politiske og religiøse elementer, og nærværende studium demonstrerer, at man med fordel kan fokusere mere på individuelle forklaringsmodeller baseret på religion og detpositive i at tilhøre et fællesskab i fremtidige studier af islamister i Vesteuropa.
Author: Kirstine Sinclair
Language: English
Subfield: Sociology and Political Science
Field: Social Sciences
Domain: Social Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2182364585