Year: 2012
Type: other
Abstract: Denne afhandling er baseret på tre studier. Studie 1 er baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, og studie 2 og 3 er interventionsstudier, som var en del af den landsdækkende helbredsundersøgelse, kaldet KRAM-undersøgelsen (2007–2008). Alkoholstorforbrug, defineret som et forbrug over genstandsgrænserne, har potentielt skadelige effekter for både individer og samfund. At begrænse alkoholstorforbrug er således en vigtig folkesundhedsprioritering, både fordi alkoholstorforbrug er udbredt i de fleste vestlige lande, og fordi mange storforbrugere er uvidende om de skadelige virkninger af deres alkoholforbrug eller ikke er motiveret til at nedsætte deres forbrug. For at reducere alkoholrelaterede skadevirkninger fra alkoholstorforbrug er brugen af korte interventioner over for alkoholstorforbrugere blevet anbefalet. Korte interventioner består af individ-rettede samtaler af kort varighed, udført med det formål at reducere den enkeltes persons alkoholforbrug for at forebygge konsekvenserne af dette forbrug. En forudsætning for at kunne afgøre behovet for alkoholforebyggelsestiltag er, at man har et pålideligt estimat af problematisk alkoholforbrug i forskellige kategorier. Derfor havde studie 1 som formål at kvalificere de eksisterende estimater af alkoholstorforbrug, skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed i den danske befolkning. Vi fandt, at antallet af storforbrugere og personer med et skadeligt alkoholforbrug var betydeligt højere end eksisterende estimater. Antallet af personer med alkoholafhængighed var i samme størrelsesorden som det eksisterende estimat. Vores estimater er sandsynligvis mere realistiske end tidligere estimater, idet vi tog højde for bortfald. Bemærkelsesværdigt er det, at antallet af storforbrugere er ca. 860.000; dette svarer til, at ca. én ud af fem voksne danskere kan kategoriseres som storforbruger. Dette nødvendiggør implementering af tiltag rettet imod alkoholstorforbrug. Udforskningen af hvor korte, korte interventioner kan være og stadig være effektive, og også hvordan den ramme, hvori korte interventioner leveres, påvirker effektiviteten, er blevet nævnt som vigtige forskningsspørgsmål. For at gøre brugen af en kort intervention realistisk i praksissektoren og i andre rammer, kræves en kort varighed af interventionen og en kort og simpel træning af dem, der skal udføre interventionen. Således var formålet med studie 2 at afprøve om en minimal kort motiverende intervention (ca. 10 minutter) i en population af voksne ikke-behandlingssøgende storforbrugere, resulterede i et nedsat alkohol forbrug. I studie 2 fandt vi ingen signifikante forskelle mellem den korte motiverende intervention og oplysning om alkohol i form af to informationsfoldere. Vi brugte et kodningssystem udviklet til den motiverende samtale (Motivational Interviewing Treatment Integrity 3.0 code) til vurdering af kvaliteten i den korte motiverende intervention og fandt, at kvaliteten var suboptimal, idet kun ét ud af fire områder var over den anbefalede grænseværdi for begynderniveau. Den korte varighed af den korte motiverende intervention gør dens potentielle brug realistisk i praksissektoren og i andre sundhedsmæssige sammenhænge. Der er visse svagheder ved vores studie, som kan være medvirkende til at forklare nulfundet, såsom manglen af en 'ren' kontrolgruppe, den suboptimale kvalitet af den korte motiverende intervention samt vores studiepopulation, der stammer fra en helbredsundersøgelse. Dette gør, at der skal udvises forsigtighed, når resultaterne generaliseres til andre populationer. Fordelene ved at gennemføre interventioner over Internettet, såsom fleksibilitet, omkostningseffektivitet, muligheden for anonymitet og brugen af automatisk generet personlig tilbagemelding, er blevet brugt som argumenter for at gennemføre Internet-baserede korte interventioner over for alkoholstorforbrugere. Eksisterende studier har været karakteriseret af små stikprøver, deltageropfølgning efter kort tid, få studier i populationer uden for universitetssammenhænge og få sammenligninger med velegnede kontrolgrupper. I studie 3 adresserede vi disse mangler ved at sammenligne en intervention bestående af en Internet-baseret kort personliggjort normativ tilbagemelding med en intervention bestående af en Internet-baseret kort personliggjort rådgivning op imod en ren kontrolgruppe. Formålet var at afgøre hvorvidt en Internet-baseret kort personliggjort normativ tilbagemelding og en Internet-baseret kort personliggjort rådgivning resulterede i nedsættelse af alkoholforbruget i en population af voksne ikke-behandlingssøgende alkoholstorforbrugere. I studie 3 fandt vi ingen evidens for effekten af hverken kort personliggjort normativ tilbagemelding eller kort personliggjort rådgivning, men baseret på vores sensitivitets-analyser konkluderer vi varsomt, at personliggørelsen i sammenhæng med den normative tilbagemelding gav indikationer på nedsat alkoholforbrug i den gruppe, der modtog kort personliggjort normativ tilbagemelding. Det virker, som om der er potentiale i at gøre folk opmærksomme på niveauet og konsekvenserne af deres alkoholforbrug og at sammenligne deres forbrug med gennemsnittet i befolkningen. Dette er en indsigt, der er anvendelig i sundhedsmæssige sammenhænge, når det drejer som om at få folk til at nedsætte deres alkoholforbrug.
Author: Anders Blædel Gottlieb Hansen
Institution: University College Copenhagen
Language: English
Subfield: Epidemiology
Field: Medicine
Domain: Health Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2182758592