Effekt af postoperativ træning af patienter med lumbal diskusprotese
Year: 2010
Type: dissertation
Study designs: Randomized Controlled Trial, Clinical Trial
Abstract: Design:\nEt randomiseret kontrolleret forsøg.\n\nFormål:\nAt undersøge om der er forskel mellem effekt af postoperativ vejledning og effekt af postoperativ vejledning + fysioterapeut-ledet træning af patienter med 1-2 lumbale diskusproteser, målt på smerte og funktion, 3 måneder postoperativt i forhold til præoperativt.\n\nBaggrund:\nOperation med indsættelse af diskusprotese til patienter med non-specifikke kroniske lænderygsmerter har været en anvendt behandlingsmodalitet i Europa siden 1980'erne. På trods af at det er mere end 20 år siden, man startede hermed, foreligger der ingen randomiserede kontrollerede studier om den postoperative behandling. Man ved således ikke, om postoperativ træning af disse patienter er indikeret, og man har intet sikkert kendskab til, hvilken træning man med fordel kan tilbyde, hvis den er indikeret.\n\nMetode:\nPatienter opereret med indsættelse af 1-2 lumbale diskusproteser af typen Maverick eller ProDisc på baggrund af kroniske, invaliderende lænderygsmerter relateret til isoleret diskusdegeneration på niveauerne L5/S1 og/eller L4/L5 blev inkluderet præoperativt, konsekutivt, efter informeret samtykke. Patienterne blev randomiseret, stratificeret efter køn, alder, protesetype og -antal, 3 uger postoperativt til enten vejledningsgruppen, som modtog vejledning i fysisk aktivitet og træning, eller træningsgruppen, som modtog vejledning i fysisk aktivitet og træning efterfulgt af fysioterapeutisk genoptræning. Præoperativt og 3 måneder postoperativt blev der foretaget test af smerte (Numerical Rating Scale), rygspecifik funktion (Oswestry Disability Index), fysisk formåen (Visual Analogue Scale), angst for smerte (Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire) og helbredsopfattelse (SF-36) samt fysiske test af bevægelighed, styrke, udholdenhed og løftekapacitet (Progressive Isoinertial Lifting Evaluation).\n\nResultater:\nI alt blev 19 patienter inkluderet, hvoraf 2 efterfølgende udgik. Den ene opfyldte postoperativt ikke længere inklusionskriterierne, og den anden accepterede ikke allokering til vejledningsgruppen. De resterende 17 patienter fordelte sig med 8 i vejledningsgruppen og 9 i træningsgruppen. To patienter i vejledningsgruppen kunne ikke gennemføre de fysiske test 3 måneder postoperativt (én grundet comorbiditet og én grundet uafsluttet neurologisk udredning).\nPå studiets primære effektparameter (ODI) har træningsgruppen forbedret sig mere end vejledningsgruppen med mediandifferencerne 18 (10.0;29.0) henholdsvis 10 (-7.5;39.5), men denne ændring er ikke signifikant (p=0.47). Vejledningsgruppen blev signifikant bedre end træningsgruppen på 2 ud af 10 parametre i SF-36, nemlig på den mentale komponent (p=0.04) med mediandifferencerne -7.6 (-15.7;1.0) henholdsvis -0.3 (-3.4;4.5) og på begrænsninger-psykisk betinget (p=0.04) med mediandifferencerne 0.0 (-58.3;0.0) henholdsvis 0.0 (0.0;0.0). Træningsgruppen blev signifikant bedre end vejledningsgruppen på 2 ud af 3 parametre i bensmerter, nemlig bensmerter nu (p=0.01) med mediandifferencerne 4.0 (1.0;5.5) henholdsvis -1.0 (-1.8;0.8) og sværeste bensmerter sidste 14 dage (p=0.03) med mediandifferencerne 4.0 (1.5;7.5) henholdsvis 0.5 (-2.5;1.0) .\n\nKonklusion: Der er ikke fundet signifikante ændringer eller tendenser, der entydigt peger i retning af, at træningsgruppen efter fysioterapeut-ledet genoptræning har færre smerter og/eller bedre funktion end vejledningsgruppen. Den begrænsede materialestørrelse giver risiko for type-2 fejl, og der er behov for yderligere undersøgelser.
Author: Marijke de Koning Svendsen
Language: Danish
Subfield: Orthopedics and Sports Medicine
Field: Medicine
Domain: Health Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2218876656