Year: 2015
Type: article
Abstract: IntroduktionInnovation er nødvendigt for fortsat velfærd (Fagerberg, Mowery, & Nelson, 2006), og idéer er råstoffet i innovationsprocessen. Derfor er et fokus på hvordan nye idéer udvikles vigtigt.For uden en idé, ingen innovation idet innovation defineres som frembringelsen og implementeringen af noget nyt af værdi, kreativitet som den skabende proces bag innovationen, idéen som substansen i innovationen og forslaget som det interaktionelle format, hvormed idéer fremsættes (Due, 2012b).Man kan altså have kreative processer og foreslå gode idéer uden at man af den grund har innovation, men omvendt kan man ikke have innovation, uden at have kreative processer og udvikling.Under alle omstændigheder er udvikling af idéer derfor et centralt anliggende i alle typer organisationer.Idéer skabes mange steder: i dagligdagen på kontoret, på gangen, til frokost eller på egentlige idéudviklingsmøder hvor medarbejdere interagerer (Darsø, 2001; Due, 2012a Due, , 2012b;;Lysklett, 2007;Marková, Linell, Grossen, & Orvig, 2007).For at skabe forståelse for og indsigt i hvordan idéer udvikles, må man derfor observere hvad der faktisk sker, når idéer udvikles af medarbejdere i specifikke ansigt-til-ansigt-situationer.Artiklen bygger samlet set på tolv videofilmede møder fra fire forskellige organisationer som datagrundlag for at kunne sige noget om hvordan idéer skabes.Artiklen har i den forbindelse særligt fokus på de situationer, hvor modstand eller kritik (disafilliering) forekommer i forbindelse med idéfremsættelse.Udvikling af nye idéer foregår selvfølgelig også hos enkelte medarbejdere i ensomhed, men i mindre og mindre grad på grund af fremvæksten af den post-bureaukratisk og teamorganiserede virksomhedsstruktur (Heckscher, 1994;Paulus, 2008).Idéudviklingsprocesser i organisationer er derfor ofte sociale begivenheder hvor medarbejdere på forskellige måder interagerer og samarbejder om at skabe nye idéer (Paulus & Nijstad, 2003).For så vidt idéudvikling finder sted under ansigt-til-ansigt-møder, har deltageres kropslige og visuelle tilstedeværelse i et fysisk og materielt miljø betydning for hvordan interaktionen formes, og derfor for hvordan idéer udvikles (Streeck, Goodwin, & LeBaron, 2011).Betydningen af disse forskellige modaliteter (tegnsystemer, fx tale, krop, brug af genstande) er central i interaktion, men påfaldende underbelyst i den videnskabelige litteratur om kreativitet og idéudvikling.Der er således behov for at få afdækket hvordan idéer skabes i kraft af deltageres fælles konstruktionsproces og betydningsdannelse via brug af både talen og hele den kropslige, visuelle, fysiske og materielle tilstedeværelse i et specifikt rum på et specifikt tidspunkt når idéer 1) fremsættes, 2) kritiseres og 3) kritikhåndteres.
Source: Työväentutkimus Vuosikirja
Author: Brian L. Due
Institution: University of Copenhagen
Language: Danish
Subfield: Mechanical Engineering
Field: Engineering
Domain: Physical Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2254514257
