A register based epidemiological description of ris k factors and outcomes for major psychiatric disorder s, focusing on a comparison between bipolar affective disorder and schizophrenia
Year: 2006
Type: dissertation
Study design: Observational Study
Abstract: Denne ph.d. afhandling sammenfatter resultaterne af 3 kohortestudier, som beskriver risikofaktorer for, og dødelighed efter, alvorlige psykiske sygdomme. En sammenligning af bipolar affektiv lidelse (tidligere benævnt maniodepressiv lidelse) og skizofreni er især i fokus. Resultaterne bliver evalueret med henblik på at undersøge, om den traditionelle tvedeling af bipolar affektiv lidelse og skizofreni skal tages op til overvejelse. Kohortestudierne baserer sig på fire danske registre: Det Psykiatriske Centralregister, CPR Registret, Dødsårsagsregistret og Det Medicinske Fødselsregister. Store populationsbaserede kohorter blev identificeret og fulgt gennem flere årtier. Risikofaktorer og dødelighedsrater blev udregnet ved hjælp af statistiske overlevelsesanalyser. Studierne viste et overlap mellem risikofaktorerne for skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse. Patienter indlagt med de to psykiske lidelser havde efterfølgende en overdødelighed i forhold til personer uden psykisk sygdom. Der var også nogle forskelle i risikofaktorerne for de to psykiske sygdomme, men det var mere forskelle i størrelsen af risikofaktorerne og ikke retningen af dem. På samme måde var der små forskelle i dødelighedsraterne, men det overordnede billede var en stor overdødelighed. Resultaterne stemte overens med alternative forklaringer til den traditionelle Kraepelinske dikotomisering. Konklusionen på afhandlingen er, at det tyder på, at personer, der får skizofreni eller bipolar affektiv sindslidelse, har en fælles genetisk sårbarhed, eller prædisponering, for de to sygdomme, som bliver påvirket af forskellige miljøbestemte risikofaktorer. Der er dog store forskelle på køns- og aldersfordelingerne i de to grupper af sygdomme, og yderligere analyser af forskelle og ligheder mellem skizofreni og bipolar affektiv lidelse skal udføres inden den Kraepelinske dikotomisering af sygdommene kan forlades.
Author: Thomas Munk Laursen
Language: English
Subfield: Psychiatry and Mental health
Field: Medicine
Domain: Health Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W233389840
