Kompetencediskursens indtog, muligheder og umuligheder i pædagoguddannelsens praktik: Delrapport i forskningsprojektet "Pædagoguddannelsens bidrag til dannelse af professionsidentitet"
Year: 2013
Type: report
Abstract: I denne delrapport undersøges konsekvenserne af den, efter den seneste reform af pædagoguddannelsen (2006), øgede formalisering og styring af praktikken. Forskningsspørgsmålet lyder: hvad betyder den øgede formalisering og styring af praktikken for A) fagsproget i og under praktikken og B) de studerendes muligheder for at etablere professionsidentitet? Forskningsspørgsmålet besvares gennem et design, hvor dels de formelle rammer omkring praktikken (love, bekendtgørelser, studieplaner, kompetenceprofiler m.m.) undersøges for deres diskursive og regulerende betydning for fagsproget, og hvor dels en række observationer af praktikkens 2/3-samtale (i alt 3) foretages med henblik på at undersøge, hvilke professionsidentiteter der her er mulige inden for rammerne af det tilstedeværende fagsprog. Undersøgelsen konkluderer, at den øgede formalisering og styring af praktikken virker hæmmende i forhold til at udvikle et dynamisk fagsprog samt etablere professionsidentiteter, som er tæt på og relevante for det daglige arbejde i de pædagogiske institutioner.
Author: Jakob Ditlev Bøje
Language: Danish
Subfield: Education
Field: Social Sciences
Domain: Social Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2396188095
