Establishing Quality in Preschool Language and Literacy Environments: On the quality of Danish preschools, and pathways to improving it via professional development
Year: 2015
Type: other
Abstract: Børnepasning er en vigtig del af det danske velfærdssystem. I Danmark går 95% af de 4-årige børn i børnehave (OECD, 2013), og Danmark er nr. to i verden i forhold til hvor meget landet bruger på pasning af børn i forhold til bruttonationalproduktet (OECD, 2009). Til trods for denne massive investering eksisterer der meget lidt forskning om kvaliteten af danske børnehaver. For eksempel ved vi meget lidt om kvaliteten af det sproglige og skriftsproglige miljø. Det kan være problematisk fordi børns sprogfærdigheder og førlæsefærdigheder påvirkes af børnehavekvalitet (Pianta et al., 2005), og forudsiger senere læsefærdigheder i skolen (Chaney, 1998; Lonigan, Burgess, & Anthony, 2000; National Early Literacy Panel, 2008; Roth, Speece, & Cooper, 2002; Storch & Whitehurst, 2002). Desværre har socialt udsatte børn i Danmark oftere utilstrækkelige sprog- og førlæsefærdigheder (Bleses, Højen, Jørgensen, Jensen, & Vach, 2010). Man kan forbedre læringen i børnehaver og derved børns sprog- og før-skriftsprogfærdigheder gennem efteruddannelse. Dog er det uklart i forskningslitteraturen om den typiske efteruddannelse virker. Afhandlingen indeholder tre forskningsartikler, som undersøger udviklingen af sprog og før-skriftsprogfærdigheder i en børnehavekontekst. Som en helhed giver afhandlingen information til beslutningstagere om den globale kvalitet og det sproglige arbejde i danske børnehaver. Afhandlingen præsenterer også forskning om effekten af pædagogisk efteruddannelse med sprogligt fokus, og den giver anbefalinger af, hvilke faktorer der er vigtige, hvis et tiltag skal lykkes. Forskningsartiklerne er særskilte undersøgelser skrevet til internationale fagfællebedømte tidsskrifter inden for området. Den første artikel er en undersøgelse af proces-kvaliteten og strukturel-kvaliteten i danske børnehaver. Proces-kvalitet blev målt på pædagogniveauet (n = 506) med anvendelse af Classroom Assessment Scoring System (CLASS; Pianta, La Paro, & Hamre, 2008), som er et måleredskab, der måler kvaliteten af interaktionen mellem pædagogen og barnet på tre subskalaer. Strukturel-kvalitet blev målt på institutionsniveauet (n = 293) med Classroom Literacy Assessment Profile (CLOP; Crane Center for Early Childhood Research and Policy, 2012). CLOP måler bl.a. antallet af materialer i børns rækkevide, som fremmer deres udvikling af sprog og før-skriftsprog. Resultaterne fra undersøgelsen med CLASS viste en mellem til høj kvalitet på subskalaerne emotional support og classroom organization. I praksis betyder det, at pædagogerne skabte varme og følelsesmæssigt understøttende miljøer for børnene, og at pædagogerne viste stor dygtighed i adfærdspædagogik. Resultaterne var lave på subskalaen instructional support, hvilket måler kvaliteten i pædagogernes sprogunderstøttende og kognitivunderstøttende interaktioner med børn. Det indikerer, at pædagogerne ikke var fortrolige med pædagogiske redskaber og strategier som fremmer børns sproglige og kognitive udvikling. Pædagogernes uddannelse havde ingen effekt på resultaterne, men pædagogerne som havde deltaget i Sprogpakken scorede signifikante højere på instructional support. Socialt udsatte børn var ydermere mere tilbøjelige til at gå i en børnehave med lavere emotional support og classroom organization. Resultaterne fra CLOP-undersøgelsen viste lave niveauer af strukturel-kvalitet for det meste. De fleste børnehaver satte bøger frem i børnehøjde, men de havde sjældent bøger med specifikt indhold (fx om alfabetet) eller andet som kunne fremme børns sproglige og førskriftsproglige udvikling (fx et lånebibliotek). Tilsammen indikerer undersøgelsen, at der mangler en intentionel, evidensbaseret praksis i forhold til det fysiske læringsmiljø. Den anden artikel i afhandlingen var et systematisk review og en metaaanalyse af den litteratur, der måler effekterne af efteruddannelse med sprogligt fokus. Effektstørrelserne (estimereret som standard mean difference [SMD]) blev estimeret på pædagogniveauet for proces-kvalitet, strukturel-kvalitet og pædagogernes viden af sprog og skriftsprog. På barneniveauet blev effektstørrelserne estimeret for receptivt ordforråd, lydlig opmærksomhed og kendskab til alfabetet. Yderligere undersøgte vi om udbytterne for kvalitet forudså børnenes udbytter, og vi brugte subgruppeanalyse for at undersøge potentielle variabler, som kunne forklare variation i effektstørrelser. De primære forskningsartikler blev fundet ved at søge i mange databaser med nøgleord om efteruddannelse og børns sprog- og før-skiftsprogsudvikling. For at blive inkluderet i reviewet skulle et studie undersøge effekten af en efteruddannelsesintervention på proces-kvalitet, strukturel-kvalitet og/eller pædagogernes viden. Yderligere skulle pædagogerne være færdiguddannede, børnene skulle være 3-6 år gamle, og de data som bruges for at estimere effektstørrelser skulle angives. I alt blev 22 studier inkluderet med 27 afprøvninger i alt. Resultaterne for metaanalysen viste signifikante effekter for proces-kvalitet (SMD = 0.52) og strukturel-kvalitet (SMD = 1.07), men ikke for pædagogernes viden (SMD = 0.15). På barnets niveau estimerede vi en ikke-signifikant effekt for receptivt ordforråd (SMD = 0.21), men signifikante effekter for lydlig opmærksomhed (SMD = 0.46) og kendskab til alfabetet (SMD = 0.18). Udbyttet for proces-kvalitet forudså ikke udbyttet for børnene. Subgruppeanalyserne viste, at efteruddannelse som inkluderede coaching var mere effektive end interventioner som ikke gjorde. Kurser var også effektive, hvis de var i kombination med mindst et andet format af efteruddannelse. Vi fandt også frem til, at antallet af efteruddannelsesformater, efteruddannelsesintensitet og interventionens tidsforløb forudsagde effekter. Den tredje artikel i afhandlingen blev motiveret af kognitivsocialteori (Bandura, 1977, 1986), og undersøgte i hvilket omfang pædagoger efter tre dages efteruddannelse var bevidste om, hvor ofte de brugte en vis strategi (færdighedspræstation). Forskning indikerer, at hvis en person under træning opdager, at hendes præstation er lavere end forventet, så er hun mere tilbøjelig til at bestræbe sig på at lære den nye færdighed og dermed genoprette sin tiltro på egen evne (Bandura & Cervone, 1983). I vores undersøgelse blev pædagoger trænet til at bruge seks stilladseringsstrategier, og til at kode deres anvendelse af disse ud fra videooptagelser. Tre af strategierne gav øget hjælp til barnet, og tre af strategierne gav mindre hjælp. Ved at kode deres anvendelse af strategierne fik pædagogerne mulighed for at tilpasse deres viden omkring deres strategianvendelse; imidlertid var det kun muligt, hvis de kunne kode med nøjagtighed. Derfor var forskningsmålet at undersøge i hvilket omfang, pædagogerne kunne kode med nøjagtighed deres anvendelse af de seks stilladseringsstrategier. Resultaterne indikerede, at pædagogerne kodede unøjagtigt efter tre dages efteruddannelse. I de tilfælde, hvor der blev kodet rigtigt, var det hyppigst, når pædagogen ikke brugte nogen strategi. Nøjere analyse af data viste, at pædagogerne var meget tilbøjelige til at overvurdere deres anvendelse af de meget understøttende strategier, og de både under- og overvurderede deres brug af de mindre understøttende strategier. Vi fandt også evidens for, at nogle strategier var sværere at kode end andre. Tre dages efteruddannelse er tilsyneladende utilstrækkeligt for at skabe markante forbedringer i pædagogernes anvendelse af stilladseringsstrategier. I sin helhed viser afhandlingen et stort behov for at ændre pædagogernes praksis og uddannelse for at understøtte børns sproglige, før-skriftsproglige og kognitive udvikling. Efteruddannelse er en vej mod bedre kvalitet. På baggrund af resultaterne fra det systematiske review og studiet om pædagogernes kendskab til deres egen brug af strategier og mangel herpå anbefales det at efteruddannelsen får flere formater, højere intensitet og forløber længere.
Author: Justin Markussen‐Brown
Language: English
Subfield: Education
Field: Social Sciences
Domain: Social Sciences
SDG: Quality education
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2598771830