Instructions and Participation in the Second Language Classroom
Year: 2008
Type: other
Abstract: Denne antologiske ph.d.-afhandling argumenterer for en interaktionel tilgang til kursisternes deltagelse (participation) i dansk-som-andetsprogsklasseværelser, og præsenterer tre empiriske analyser for hvordan kursisterne handler ud fra sociale normer. Kursisternes deltagelse sættes i relation til lærerens instruktioner som sætter grænser for og faciliterer forskellige typer af deltagelse. Afhandlingen forholder sig til følgende to forskningsspørgsmål: ⇒Hvordan deltager kursisterne i dansk-som-andetsprogsklasseværelser? ⇒ Hvilken rolle spiller lærerens instruktioner for kursisternes deltagelse? Afhandlingens datamateriale består af ca. 25 timers videooptagelser fra to danske sprogcentre, AOF sprogcenter Svendborg og Studieskolen i Odense. Materialet beskrives i afhandlingens metodologikapitel om conversation analysis (CA) i kapital 4. I kapitel 2 behandler jeg deltagelse (participation) som begreb i klasseværelseslitteraturen. Jeg viser hvordan deltagelse ofte beskrive i generelle strukturer som fx. participation structures og initiering-respons-feedback (IRF/E)- sekvenser. Dernæst argumenteres for at deltagelse kræver minutiøse analyser af den detaljerede interaktion som deltagerne indgår i, og at dette bør ske fra deltagernes eget perspektiv. Dette indebærer ikke blot analyser af ”verbalsproget”, men også af visuelle aspekter som gestik, blik(retning), kropsholdning og –bevægelse, og fysiske objekter som deltagerne anvender i deres kommunikative handlinger med hinanden. Den traditionelle skelnen mellem plenum og gruppeorganisering diskuteres. Størstedelen af den tidligere klasseværelseslitteratur har udelukkende fokuseret på plenumorganisering, og har specielt haft fokus på lærerens rolle i undervisningen. Dog har den senere teknologiske udvikling gjort det muligt at få et nærmere indblik i kursisternes egen ”opfattelse” af undervisningen og deres rolle deri, hvilket har hørt til nye indsigter i andetsprogspædagogikken. Herefter redegøres for at kursisterne både handler som individuelle kursister og som del af en kollektiv gruppe, der interagerer med læreren. Kapitel 3 viser hvordan instruktioner faciliterer kursisternes deltagelse, og er primært blevet behandlet som et pædagogisk begreb bl.a. med udgangspunkt i andetsprogstilegnelseslitteraturen. Først beskrives undervisningsmetoder (teaching methods) som en praktisk realisering af lærerens teoretiske syn på sprog og (sprog)læring. Dernæst redegøres for et centralt aspekt i den nyere andetsprogspædagogik, task. Tasklitteraturen er primært relateret til andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik. Tasks tænkes som et middel til at fremme bestemte typer af ”sprog”, som menes at have relation til (eller at være) andetsprogstilegnelse. Det kritiseres at denne antagelse for det første er af pædagogisk karakter, og ikke kommunikativ. Og for det andet, at den udelukkende bygger på lærerens referenceramme. Hvor læreren bl.a. agerer på baggrund af teoretisk indsigt i sprog og læring, agerer kursisterne primært ud fra en almen socio-kommunikativ forståelse – en common-sense knowledge. Selvom (en del af den) nyere forskning i høj grad tager udgangspunkt i tasks som specifikke kommunikative, er denne stadig analyseret på baggrund af tasks som pædagogisk redskab. I stedet argumenteres der for en kommunikativ interaktionel tilgang til tasks. I denne forstand defineres task som noget deltagerne forholder sig til som væsentlige aspekter af deres interaktion med hinanden som del af undervisningen. Dette relateres til conditional relevance – hvilke rammer interaktionsparterne selv lægger ned over de øvrige deltageres ageren, og hvilke interaktionelle handlinger de gør relevante for hinanden at forholde sig til. I denne forbindelse beskrives sequence organization og turn-taking/turn-allocation som relevante steder at undersøge disse interaktionelle tasks. I kapitel 4 præsenterer jeg afhandlingens metodologiske grundlag – etnometodologisk konversationsanalyse (CA). CA beskrives som en socialkonstruktionistisk tilgang, og beskriver de social praksisser som medlemmer anvender i deres daglige interaktion med hinanden i deres sociale liv. Kapitlet beskriver CA´s videnskabsteoretiske antagelser, og den teoretiske baggrund i sociologien og især etnometodologien. De 4 indledende kapitler leder op til den empiriske del af afhandlingen – 3 separate artikler i kapitlerne 5-7. Alle tre viser de hvordan lærere sætter rammer for kursisternes deltagelse i undervisningen. Dette kan finde sted både lokalt og globalt. Chapter 5 præsenterer en matrix for hvordan udvælgelse af hhv. aktiviteter og (næste) taler finder sted. Dette kan enten være forudbestemt og tilgængeligt for alle deltagere, fx. via en række af spørgsmål i en tekstbog eller at kursisterne tager en tur efter hinanden ”rundt om bordet”. Eller det kan være forhandlet lokalt mellem deltagerne. Artiklen kigger dernæst nærmere på aktiviteter der er forudbestemt og tilgængelige, og hvor tur-allokeringen foregår lokalt. Det drejer sig om hvordan læreren finder en villig næste-taler, og hvordan kursisterne viser at/om de er tilgængelige til at blive udvalgt til næste-taler. Der argumenteres for at kursisterne via blikretning tilkendegiver om de vil udvælges som næste-taler, og at de orienterer sig mod (den projicerede) næste-aktivitet. Endeligt beskrives at det er læreren der bestemmer hvem der bliver valgt som næste-taler, men at dette sker på baggrund af interaktionelt arbejde mellem lærer og kursister. I kapitel 6 beskrives hvordan selv-udvalgte næste-talere (self-selecting next-speakers), i denne artikel kursisterne, orienterer sig mod recipiency som en væsentlig del af det at påbegynde en tur. Jeg viser at dette interaktionelle arbejde er (i) relevant for kursisten at forholde sig til, (ii) kan ske ved hjælp en række ressources, og (iii) kan ske i forskellige positioner i relation til taleturen. Dernæst viser artiklen hvordan kursisten orienterer sig mod dette arbejde allerede før taleturen påbegyndes. Især beskrives indånding og kropsændring som væsentlige ressourcer. Artiklen slutter med en diskussion af hvorvidt denne form for klasseværelsesorganisering skaber de samme muligheder for alle kursister. Dette bunder i observationen af at relativt få kursister udvælger sig selv som næste-taler i de analyserede sekventielle positioner, hvilket tyder på at denne ”ikkelærerstyrede” undervisningsform giver visse kursister større mulighed for deltagelse end andre. Kapitel 7 beskriver et interaktionelt fænomen, ”Doing word explanation”. Det beskrives som en interaktionel praksis hvorpå lærer og kursister i fællesskab lokaliserer leksikalske elementer i konteksten og behandler disse som formelle undervisningsobjekter, dvs. formel ordforklaring. Fænomenet beskrives sekventielt – tur for tur. Først fremhæver læreren en del af den igangværende tur ved bl.a. prosodiske og visuelle metoder. Elementerne forekommer fortrinsvist i turenhedsfinal position (turn-constructional unit final position). Herefter skaber læreren rum for kursisterne, som gentager de fremhævede elementer eller dele heraf. Dermed orienterer de sig mod fremhævelsen som relevant for den igangværende aktivitet. På baggrund af kursisternes orientering mod fremhævelsen følger herefter en eksplicit anmodning om en ordforklaring fra læreren. Og denne ordforklaring følger i den efterfølgende tur. Sekvensen beskrives som en sidesekvens (side sequence), og efter ordforklaringen genoptages den forrige aktivitet. Afhandlingens konkluderende diskussion samt implikationer beskrives i kapitel 8. Kapitlet er organiseret i relation til andetsprogspædagogik, klasseværelsesinteraktion og konversationsanalyse. Afhandlingen argumenterer for en interaktionel tilgang til kursistdeltagelse. Dette indebærer en emisk, dvs. deltagercentreret, tilgang til deltagelse. Ud fra denne tilgang kan tasks analyseres som interaktionelle krav som deltagerne stiller hinanden overfor. For det andet beskriver afhandlingen forskellige måder at organisere klasseværelset på stiller kursisterne overfor forskellige interaktionelle krav, som giver kursisterne forskellige muligheder for deltagelse. Afhandlingen forsøger ikke at beskrive ”gode” eller ”mindre gode” måde at organisere klasseværelset på, men viser hvilke interaktionelle konsekvenser det har for kursisterne. For det tredje viser afhandlinger at kursisterne ikke nødvendigvis har den samme forståelse af den igangværende aktivitet selvom de sidder i det samme klasselokale. Det betyder at de ikke nødvendigvis har den samme forståelse for hvilken form for deltagelse der er relevant på et givet tidspunkt. På den måde har kursisterne ikke de samme muligheder for at deltage i klasseværelset, og forskellige måde at organisere klasseværelset på giver ikke kursisterne de samme muligheder for at deltage. For det fjerde bidrager afhandlingen til beskrivelsen af sociale praksisser i interaktion. Blandt andet viser den hvordan turfordeling bliver organiseret interaktionelt, og hvordan dette sker på baggrund af multimodale ressourcer.
Author: Kristian Mortensen
Institution: University of Southern Denmark
Language: English
Subfield: Language and Linguistics
Field: Arts and Humanities
Domain: Social Sciences
Keywords: participation, second language classroom interaction, teacher instruction, classroom discourse, social norms, interactional approach, classroom organization, nonverbal communication, Danish as a foreign language, learner autonomy, student self-regulation, student self-assessment, learner self-reflection
SDG: Quality education
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2599712369
