Year: 2014
Type: report
Study design: Observational Study
Abstract: Marts 2014Over 160.000 danskere har i løbet af 2013 svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, syg dom og trivsel.Svarene giver et enestående øjebliksbillede af danskernes sundhed, og resultaterne er nu samlet i Den Nationale Sundhedsprofil.I 2010 blev den første sundhedsprofilundersøgelse gennemført, og vi kan altså med denne under søgelse ikke blot dokumentere, hvordan det aktuelt står til med befolkningens sundhed, men også følge udviklingstendenser inden for området.En viden, der bl.a.kan være en hjælp for regioner og kommuner i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.Ved hjælp af Den Nationale Sundhedsprofil kan beslutningstagerne se, hvor der er potentiale for forbedringer, og hvilke befolkningsgrupper man skal have særlig øje for, når der tilrettelægges sundhedsindsatser.På nogle områder går det fremad: Færre unge ryger, antallet af storrygere falder, og andelen af danskere, der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, er også faldet.Men mange spiser stadig usundt, rører sig for lidt og vejer for meget.Sundhedsprofilen viser også, at der er stor social ulighed i sundhed.Som noget nyt beskrives også et mål om 'Gode leveår' for at tydeliggøre, hvor mange år borgerne lever med hhv.godt og dårligt helbred, og kunne følge udviklingen fremover.Den nationale rapport er tænkt som et opslagsværk, der beskriver udvalgte områder fra under søgelsen.Sideløbende med rapporten er der udviklet en offentligt tilgængelig national database, som indeholder alle tal fra undersøgelsen.Databasen kan findes på www.danskernessundhed.dkUndersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Danske Re gioner, KL og og landets fem regioner.Hver region har selv finansieret og gennemført regionale undersøgelser på kommuneniveau.Der skal rettes en tak til det koordinerende udvalg og underarbejdsgrupper for Den Nationale Sundhedsprofil 2013.Uden dem var det ikke lykkedes at gennemføre en så stor national under søgelse.Tak til Statens Institut for Folkesundhed, som har udarbejdet den nationale rapport for Sundhedsstyrelsen, og som også er ansvarlig for udviklingen af den nationale database.En helt særlig tak til de mange danskere, som har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet.I 2017 undersøger vi igen danskernes sundhed, og ind til da er det vores håb, at den nationale rapport og database vil blive brugt flittigt.Jette Jul Bruun Enhedschef for Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud, Sundhedsstyrelsen Der er stor forskel i andelen af rygere i forhold til uddannelsesniveau.26,2 % af borgere med grundskole, som højeste gennemførte uddannelse ryger, mens tallet blot er 7,1 % for borgere med lang videregående uddannelse.I alt 8,8 % af ikkedaglig rygere er udsat for passiv rygning mindst ½ time om dagen.Andelen er noget højere for unge i alderen 1624 år (13,8 %).Tre ud af fire rygere vil gerne holde op med at ryge.Særligt de yngre aldersgrupper ønsker at stoppe med at ryge, og i særdeleshed de unge kvinder (1634 år), hvor 85,0 % ønsker at holde op. AlkoholAndelen af danskere, der drikker over lavrisikogrænsen (14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder om ugen), er faldet fra hver fjerde til hver femte siden 2010.Det største fald ses i gruppen af unge mænd (1624 år), hvor andelen er faldet fra 38,3 % til 28,4 %.Andelen af danskere, som drikker over højrisikogrænsen, er også faldet fra 10,6 % til 8,5 %.Faldet er sket for både mænd og kvinder, men igen ses det største fald i gruppen af unge mænd (1624 år) fra 22,0 % til 14,4 %.Blandt mænd er andelen, der overskrider højrisikogrænsen, størst blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau i aldersgrup pen 2544 år, mens andelen er størst blandt personer med en lang videregående uddannelse i aldersgruppen 65 år eller derover.Siden 2010 er der sket en stigning i andelen, der angiver at de slet ikke drikker alkohol i en typisk uge.Særligt for unge mænd (1624 år) er der sket en stigning fra 11,7 til 17,5 %.For kvinder i samme alder er andelen steget fra 13,3 % til 17,0 %.Der er markant flere mænd (38,8 %) end kvinder (20,6 %), der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed jævnligt (hver måned).Blandt unge (1624 år) er andelen 60,9 % for mænd og 53,3 % for kvinder. KostFlere mænd (18,6 %) end kvinder har et usundt kostmønster (9,5 %).Der er en markant sam menhæng mellem uddannelsesniveau og usund kost.Således har 4,6 % af borgerne med en lang videregående uddannelse et usundt kostmønster, mens det samme gælder for 24,8 % af dem med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau.Blandt danskere med et usundt kostmønster vurderer kun én ud af syv selv deres kost som usund.Dette gælder både for mænd og kvinder. Fysisk aktivitetI alt er 29,2 % af den voksne befolkning er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, og generelt er flere mænd end kvinder fysisk aktive.I alt 16,4 % af den voksne befolkning har stillesiddende fritidsakti viteter (fx læser eller ser fjernsyn).Blandt borgere med stillesiddende fritidsaktivitet vil to tredjedele gerne være mere fysisk aktive.Jo højere uddannelsesniveau, desto større andel vil gerne være mere fysisk aktive. VægtUndersøgelsen viser, at 47,4 % af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige (BMI≥25) og hver syvende er svært overvægtig (BMI ≥30).I alle aldersgrupper er mænd (54,0 %) mere overvægtige end kvinder (41,0 %).Andelen af svært overvægtige er størst i aldersgrup pen 5564 år.Der ses en klar sammenhæng mellem svær overvægt og uddannelsesniveau, således er 22,7 % af dem med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau svært overvægtige, mod 7,2 % af dem med lang videregående uddannelse.Næsten dobbelt så mange kvinder (10,1 %) i alderen 1624 er undervægtige i forhold til mænd (5,7 %) i samme alder. Gode leveårMiddellevetiden i Danmark er steget fra 2010 til 2013 for både mænd og kvinder, i Danmark som helhed og i hver af de fem regioner.Gode leveår er belyst ud fra tre indikatorer; andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, andel uden langvarig sygdom og andelen med godt mentalt helbred.For alle tre indikatorer gælder, at andelen af forventede gode leveår for henholdsvis en 16årig mand eller kvinde er uændret eller faldet svagt fra 2010 til 2013.Således er den stigende middellevetid kun i en vis grad fulgt af en tilsvarende stigning i gode leveår. LæsevejledningFor at forstå resultaterne af undersøgelsen korrekt er det vigtigt at være opmærksom på en række forhold, når man læser denne rapport.Den Nationale Sundhedsprofil er en såkaldt tværsnits undersøgelse, hvilket betyder, at en række forhold måles på samme tidspunkt.En tværsnits undersøgelse giver et øjebliksbillede og kan pege på sammenhænge, men det er ikke muligt at på vise, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.Der kan fx ses en sammenhæng mellem svær overvægt og stillesiddende fritidsaktivitet, men det vil ikke være muligt at afgøre, om det er overvægten, der har forårsaget den stillesiddende fritidsaktivitet, eller det er den stillesiddende fritidsaktivitet, der er årsag til overvægten.Hvert afsnit indledes med en kort introduktion.Herefter følger et eller flere opslag om emnet, der for det enkelte emne viser udviklingen.På venstre side findes en opslagstabel, der for en enkelt indikator viser udviklingen samt forekomsten og fordelingen i forhold til forskellige socio demografiske baggrundsvariable 2 .På højre side står kommentarer til tabellen.Hvert afsnit afsluttes med udvalgte resultater om emnet.En del tabeller og figurer i introduktionsafsnittene viser 'Aldersjusteret procent'.Denne pro cent angiver andelen i befolkningen med den givne indikator, såfremt aldersfordelingen i den pågældende gruppe er som i den europæiske standardbefolkning (2).Baggrunden for disse juste rede andele er, at aldersfordelingen i to grupper kan være temmelig forskellig, hvilket kan gøre en sammenligning af andele i grupperne problematisk, når man ikke justerer. OpslagstabellerFor hvert af de undersøgte emner (fx alkohol, rygning, kost mfl.) vises udviklingen fra 2010 til 2013 samt forekomsten og fordelingen i 2013 i forhold til følgende sociodemografiske variable: Køn og alder, uddannelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus og region.Opgørelsen præsen teres i en opslagstabel.Desuden præsenteres for hvert enkelt emne en figur, som viser udviklin gen og forekomsten opdelt på køn og aldersgrupper.Udviklingen fra 2010 til 2013 vises kun, hvis indikatoren er målt på præcis samme måde i 2010 og 2013.Alle opslagstabeller er opbygget på samme måde.I første række er angivet en overskrift for hver af søjlerne i tabellen.Søjlerne har altid den samme rækkefølge nemlig 'Procent', 'OR' (odds ratio), '95 % sikkerhedsgrænser' og til sidst 'Antal svarpersoner'. ProcentSøjlen 'Procent' angiver andelen i den voksne befolkning med den givne indikator.2) For klassifikation af udvalgte variable -se bilag B. ORSøjlen 'OR' viser odds ratioer.OR giver et mål for, om forekomsten i den aktuelle gruppe ligger over eller under forekomsten i en anden gruppe, der benævnes referencegruppen, når der tages højde for eventuelle forskelle i køns og alderssammensætning i de to grupper.Referencegruppen kan kendes ved, at OR er 1, og at der ikke er angivet 95 % sikkerhedsgrænser ud for gruppen.For variablen 'Region' kan referencegruppen ikke ses, eftersom den er et landsgennemsnit, dvs.en slags gennemsnit af OR i regionerne.Enkelte steder er der ikke beregnet OR.Det gælder for grupperne 'Under uddannelse', 'Efterlønsmodtagere' og 'Alderspensionister'. Årsagen er, at der er tale om grupper, som er afgrænset ved en bestemt alder, hvorfor det ikke er relevant at justere for alder.For en uddybende forklaring af OR, henvises til tekstboksen senere i dette afsnit. % sikkerhedsgrænserSøjlen '95 % sikkerhedsgrænser' indeholder et 95 % sikkerhedsinterval for OR.Intervallet an giver den nedre og den øvre grænse. Antal
Language: Danish
Topic: Health and Medical Studies
Field: Medicine
Domain: Health Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2603914583
