Vurdering af danske børns sprog - En undersøgelse af eksisterende værktøjer og udvikling af nyt værktøj til opfølgning på sprogvurdering af treårige
Year: 2010
Type: other
Abstract: Baggrund I 2007 blev der indført national sprogscreening af 3-årige børn i Danmark.Baggrunden for dette var flere internationale undersøgelser der viste atdanske skolebørns læsekompetencer lå under det forventede. På baggrundaf forskning, der dokumenterede sammenhængen mellem tidligsprogtilegnelse og senere læsekompetencer, blev sprogscreeningen indførtsom et tilbud til forældre til treårige børn. Sprogscreeningen blev indført i forbindelse med Dagtilbudsloven. Detbetød, at pædagoger skulle til at sprogscreene børn i de danske dagtilbudmed henblik på at identificere de børn, der var sprogligt forsinkede ellersom var i risiko for at udvikle sprog- og/eller talevanskeligheder. Sammenmed indføringen af sprogscreening blev der udviklet etsprogscreeningsmateriale. Materialet Sprogvurderingsmateriale til 3-årigeblev konstrueret, så børn indplaceres i tre indsatsgrupper. Den mindstegruppe af børn (5%) anbefales en særlig indsats. Det betyder, at de er sålangsomme i deres sprogtilegnelse, at de bør sendes til logopæd. Denmellemste gruppe af børn anbefales en fokuseret indsats. Det betyder, atde har en sproglig udvikling, der skal følges nøje, og evt. suppleres medyderligere sprogstimulerende aktiviteter i dagtilbuddet. Grænserne fordenne gruppe af børn er fastsat til mellem 5-15%. Den største gruppe afbørn anbefales en generel indsats. Det betyder, at de har et alderssvarendesprog, og at dagtilbuddets sproglige aktiviteter vurderes at væretilstrækkeligt for deres videre sproglige udvikling. Den nye lovgivning medførte en ændret praksis på tre væsentlige områder.For det første, at treårige børn systematisk skulle sprogscreenes. Tidligereblev sprogscreeninger hovedsaligt foretaget ved mistanke om sprogligevanskeligheder. For det andet, at pædagoger skulle til at varetage opgavenmed sprogvurdering af børn. Tidligere var sprogscreeninger kun blevetudført af logopæder i forbindelse med henvisninger til PædagogiskPsykologisk Rådgivning (PPR). For det tredje, at børn kunne indplaceres i enfokuseret indsats, hvor dagtilbuddet fik ansvaret for den sproglige opfølgning. Tidligere var denne gruppe af børn ikke-eksisterende, fordi ensprogscreening typisk deler børn i to grupper, dvs. børn med sprogog/eller talevanskeligheder og børn med et alderssvarende sprog. Om afhandlingen Den nye praksis er baggrund for ph.d.-afhandlingen Vurdering af børnssprog – En undersøgelse af eksisterende værktøjer og udvikling af nytværktøj til opfølgning på sprogvurdering af treårige. Afhandlingen erbygget omkring to dele. Afhandlingens første del indledes med en teoretisk gennemgang afdefinitioner af sprog- og/eller talevanskeligheder og med en gennemgangaf de metodiske udfordringer, der knytter sig til at definere sprog- og/ellertalevanskeligheder. Derefter undersøges de eksisterende testinstrumenter,der anvendes til 3-årige børn, som efter sprogscreening kræver yderligerelogopædisk udredning. Testinstrumenterne undersøges dels for hvilkesproglige dimensioner, de er rettet mod, dels for deres kvalitet. Resultaterne af første del viser, at størstedelen af de eksisterendetestinstrumenter er rettet mod vurdering af børns ordforråd, med særligvægt på substantiver. Derudover viser resultaterne, at størstedelen af deeksisterende instrumenter indeholder så lidt dokumentation, at det ikke ermuligt at evaluere deres kvalitet. Konsekvenserne er derfor, at 1) der mangler valide testinstrumenter tilbrug for diagnostisk udredning af børn, der er indplaceret i særlig indsats,og 2) der mangler valide testinstrumenter, som pædagoger kan bruge tilrevurdering af børn, der er indplaceret i fokuseret indsats. Afhandlingens anden del vedrører videreudviklingen af etvurderingsinstrument. Der indledes med en beskrivelse af det eksisterendeinstrument, forældrerapporten Mac-Arthur Bates CommunicativeDevelopment Inventory (CDI). På baggrund af det valide instrument CDI ogen stor populationsundersøgelse udvikles et analysemodul, benævntSproglig opfølgning på 3-års sprogvurderingen, der er rettet modundersøgelse af børns ordforrådssammensætning, herunder også grammatiske kategorier. Det undersøges, hvorvidt Sproglig opfølgning på3-års sprogvurderingen kan anvendes i forbindelse med diagnostiskudredning og i forbindelse med revurdering af børns sprog. Resultaterne af anden del viser, at Sproglig opfølgning på 3-årssprogvurderingen – i en vis udstrækning - er et anvendeligt og validtinstrument både i forbindelse med diagnostisk udredning og i forbindelsemed revurdering af børns sprog. Der er imidlertid stadig det forbehold, atinstrumentet kun foreligger i en betaversion, og det mangler at bliveafprøvet på en klinisk population.
Author: Malene Slott Nielsen
Language: Danish
Subfield: Developmental and Educational Psychology
Field: Psychology
Domain: Social Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2754642203