Work

Introduktion

Year: 2008
Type: article
Abstract: Siden midten af 1980'erne har dansk tv-underholdning undergået flere markante forandringer.Kampen om seernes opmærksomhed betyder dels, at underholdning er blevet til et centralt vehikel for andre kommunikative intentioner, dels at tv-underholdning som selvstændige programmer har frigjort sig fra traditionelle former, bestemt indhold og faste slots i ugens sendeplan.I den forbindelse er f.eks.tv-reklamer og livsstilsprogrammer blevet centrale ingredienser i tv-udbuddet.Disse er ikke traditionelt blevet opfattet som tv-underholdning, men ikke desto mindre tilbyder de på hver sin måde seeren en ny form for hverdagsunderholdning.Livsstilsprogrammerne tematiserer bl.a.hus, have, mad, mode og rejser, og de præsenterer således stof, som tematisk knytter sig tæt til seernes hverdagsliv.Programmerne er et meget godt vidnesbyrd om, at hverdagsliv og underholdning ikke længere er uforenelige størrelser, og at underholdningsværdi ikke kun knytter sig til oplevelsen af glamourøse sær-universer, men nu også kan ligge i oplevelsen af overkommelighed i det nære hverdagslivs små projekter eller i en sanseligt stimulerende og nydelsesfyldt imaginær oplevelse.Livsstilsprogrammer behandler stof, som har en fortid i andre medier (f.eks.magasiner, radio, aviser og ugeblade), og det har i mere begrænset omfang altid udgjort en del af dansk tv's tilbud til seerne.Men flytningen over på et audiovisuelt medie, som tilmed befinder sig i en meget voldsom konkurrencesituation, medfører en række æstetiske og kommunikative forandringer.Publikum adresseres i disse programmer som seere, der involverer sig følelsesmæssigt, som privatpersoner og ikke mindst som senmoderne forbrugere.En anden vinkel på temaet livsstil og forbrug udgøres af tv-reklamen.Den kæmper i disse år en indædt kamp om seerens -og forbrugerens -opmærksomhed.Genren skal dels overkomme en generel 'modstand' hos seerne i forhold til kommercielle budskaber, dels skal den kommunikere på et meget lille, dansk marked.Gennem de senere år har løsningen på dette problem for en del reklamers vedkommende været at trække på humoristiske fremstillingsformer, således at tv-reklamer i voksende omfang har fået selvstændig underholdningsværdi.Underholdningsambitionen i faktuelle underholdningstilbud til de danske tv-seere aktualiserer i udgangspunktet et spørgsmål om, hvad man egentlig skal forstå ved begrebet underholdning.Der er tale om et diffust begreb, der i forskningslitteraturen oftest har været defineret negativt eller haft karakter af at være en restkategori for oplevelseskvaliteter eller fænomener, som man ikke har kunnet bestemme som information, oplysning eller dannelse.Dette temanummer indledes derfor med en artikel af Christian Jantzen og Michael Vetner, som ud fra et psykologisk perspektiv giver et bud på, hvad underholdning er, og hvorfor mennesker motiveres for at opsøge bestemte underholdningstilbud. Underholdning er i deres optik en sammensat oplevelsesform, som har væsentlig betydning, idet den både har emotionsregulerende og identitetskonstituerende funktioner.Ifølge Jantzen og Vetner er det i høj grad personlighedsmæssige forhold, som påvirker vores forbrug af underholdningsprogrammer.De argumenterer dog også for, at symbolske repræsentationer spiller en rolle, idet æstetik netop bruges af seere med henblik på at
Language: German
Open Access status: diamond
OpenAlex ID: W4237842317
FWCI:
Cites:
Cited by:
Related to: 10