Nuværende viden om forskningsresultater og forskningsklynger inden for madspild og fødevaretab
Year: 2021
Type: report
Abstract: Rapportens formål er at give et overblik over den nyeste danske - og internationale forskning inden for tiltag og initiativer til reduktion af madspild og fødevaretab, især i de første fire led i fødevareværdikæden: primærproduktion, industri, detailhandel og i servicesektoren. I rapporten fokuseres der på produktionsteknologi, logistik, forædling og længere holdbarhed. Derudover giver rapporten et overblik over vigtige forskningsklynger inden for madspild. Rapporten er baseret på nyere videnskabelig litteratur. Inden for produktionsteknologi er der fokus på udnyttelse og anvendelse af sidestrømme fra fødevareindustrien til fremstilling af bl.a. rene stoffer, ingredienser og mikroorganismer. Få studier fokuserer på forædling som et ’redskab’ til reduktion af madspild, da det er svært at forædle i forhold til en given parameter. Under opbevaring og transport kan madspild reduceres ved forlængelse af holdbarheden af især frisk frugt og grønt, fersk kød og frisk fisk ved korrekt opbevaringstemperatur, fugtighed, emballering og atmosfæresammensætning. I detailleddet og servicesektoren kan madspildet bl.a. minimeres ved en effektiv ressourceoptimering.
Authors: Kidmose, Ulla, Borum, Anna, Pedersen, Line, Mogensen, Lisbeth; id_orcid 0000-0001-5924-9749
Institution: Aarhus University
Language: Danish
Subfield: Food Science
Domain: Life Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W4412330807
