Work

All you need is laugh:interactional implications of laughter in business meetings

Year: 2008
Type: other
Abstract: Denne ph.d.-afhandling All You Need is Laugh - Interactional Implications of Laughter in Business Meetings [All You Need is Laugh – Interaktionelle implikationer af latter i forretningsmøder] undersøger latters interaktionelle relevans og organisering i en institutionel virksomhedskontekst. Latter forstås som et socialt og interaktionelt fænomen og præsenterer tre uafhængige empiriske analyser af, hvordan latter fungerer som et redskab i interaktion, som deltagerne kan benytte til at opnå forskellige interaktionelle mål. Undersøgelsen er baseret på 15 timers videooptagelser fra tyske virksomhedsmøder, der stammer fra i alt 14 møder i Human Resource afdelingen på en stor tysk-US-amerikansk finans og service virksomhed. I kapital 1 beskrives datamaterialet mere detaljeret. Med udgangspunkt i samtaleanalysen, CA (Conversation Analysis), er afhandlingens centrale forskningsspørgsmål, som følger: - Hvad er den interaktionelle relevans af latter i samtale, eller: Hvad opnår deltagere, når de benytter eller ikke benytter latter under den interaktion, som de er engageret i? - Hvordan er latter organiseret? Kan den optræde i hver position til en sekvens i samtalen? I afklaringen af disse centrale spørgsmål forholder afhandlingen sig i de empiriske kapitler til tre overordnede temaer: 'Latter i institutionel virksomhedsinteraktion', 'Latter i forhold til medlemskabskategorier og 'identity work1' og 'Latter i flerpersonelle settings'. Kapitel 2 giver indblik i CA’s metodologi, men i stedet for at give en generel indledningtil metodologien, beskrives CA fra et virksomhedskommunikativt perspektiv. CA's kravog mål såvel som dataindsamlingsprocedure inden for den institutionelle tilgang samttransskription diskuteres. Kapitlet præsenterer desuden grundlæggende CA begrebersom tur-tagning, reparation, klage og medlemskabskategorier. Kapitel 3 giver baggrundsinformation om forskellige teorier om hvorfor, hvordan og i hvilkesituationer, latter optræder. Kapitlet indleder med et bredt og generelt videnskabeligtperspektiv på latter med forskningsresultater fra discipliner som litteratur og filosofi.Latterteorier af centrale forskere inden for feltet, såsom Schopenhauer (1819), Freud (1905),Bergson (1911) og Bahktin (1984), berøres. Kapitlet indfører også psykologiske og filosofisketeorier om, hvorfor mennesker ler (superior/hostility theory, theory of incongruity, relieftheory). Senere fokuseres på en social forskningstilgang til latter, der først koncentreres omen diskussion af undersøgelser af humor generelt (fx Chafe 1987, 2007) og humor påarbejdspladser (fx Coser 1960, Holmes 2000, 2006), og derefter snævrer fokus ind tilafhandlingens omdrejningspunkt, som er: forskning i latter fra et CA perspektiv (Jefferson1979, 1984b, 1985, 2004; Jefferson et al. 1987, O'Donnell & Adams 1983, Glenn 2003).Siden introduceres den nyeste udvikling inden for CA forskningen af latter i institutionellesettings (Adelswärd & Öberg 1998; Haakana 1999, 2001; Osvaldsson 2004). Kapitel 4 er baseret på analyser af 98 tilfælde af latter i de 15 timers videooptagelser fraforretningsmøder, som er afhandlingens empiriske fundament. Kapitlet udforsker latter som etpotentielt set allestedsnærværende element i interaktion, ved (1) at vise to forskelligepositioner af latter i samtale; (2) at afdække en præference for latter i første position gennemkvantitativ og kvalitativ analyse; og (3) at undersøge latter som såvel kontekstfri ogkontekstfølsom. Kapitlet sammenligner aktiviteterne 'latter' og 'reparationer' og viserparalleller mellem de to med hensyn til deres teknik, organisering, præference oginteraktionelle relevans, hvorved det allestedsnærværende potentiale for latters optrædendemonstreres. Kapitlet belyser, hvordan latter, afhængig af det der grines af, kan være placeret på toforskellige steder i en samtale: (A) Latter placeret i første position: latteren optræder i sammetur som det, der grines af (same-turn display), og (B) latter placeret i anden position: latterenoptræder i den tur, der følger efter den tur, hvor det, der grines af, optræder (next-turndisplay). I (A) viser den talende sin forståelse af noget i sin egen tur som lattervækkende.Dette kan i samtale opnås gennem verbale og/eller nonverbale aktiviteter, som antyder, atden talende indikerer en forståelse af eget bidrag som lattervækkende. Ved latter i (B) viseren anden af de interagerende end den, der producerer den lattervækkende tur, sin forståelseaf noget i den foregående tur som lattervækkende. Dette kan opnås genne to vigtigeteknikker: (1) ved at ytre den næste tur med latterpartikler i selve talen, med ’smilendestemme’ og/eller med ”eftersætningslatter”, og (2) ved at producere lattertegn i næsteposition i forhold til den pågældende tur eller i overlap, eller som en ironisk bemærkning. Endvidere afslører analyser i kapitel 4 en præference for latter i første position.Udover et frekvensargument (67% af tilfældene af latter, sker i første position) bakkes dennekendsgerning op af, at latter i anden position har en særlig udfordring i sig, og har væretanalyseret som konstituerende en disaffiliativ aktivitet. Som en tredje pointe viser kapitel 4, at latter i sin sekventielle organisering erkontekstfri. I analysen af de tekniske detaljer af at fremvise noget som lattervækkende,specielt i første position, afsløres det, at der ikke er forskel på, om de tekniske detaljeroptræder i en dyadisk hverdagssetting eller i en multipersonel institutionel setting.Undersøgelsen viser endvidere, at latter er følsom i forhold til konteksten. Kapitel 4 viserlatter som et indeks for bestemte aspekter ved den institutionelle kontekst.Frekvensdistributionen af latterkilder i forretningsmøder antyder, at indikationen af de rollerog identiteter, som gøres relevante i en forretningskontekst, er et eminent middel for latter iforretningsmøderne. Ved at gøre disse arbejdsrelaterede identiteter relevante og udnytte demtil latter, viser deltagerne deres forståelse for egne eller andres tur som lattervækkende ogpeger på et bestemt aspekt af den institutionelle kontekst. Som en tredje pointe viser kapitel 4, at latter i sin sekventielle organisering erkontekstfri. I analysen af de tekniske detaljer af at fremvise noget som lattervækkende,specielt i første position, afsløres det, at der ikke er forskel på, om de tekniske detaljeroptræder i en dyadisk hverdagssetting eller i en multipersonel institutionel setting.Undersøgelsen viser endvidere, at latter er følsom i forhold til konteksten. Kapitel 4 viserlatter som et indeks for bestemte aspekter ved den institutionelle kontekst.Frekvensdistributionen af latterkilder i forretningsmøder antyder, at indikationen af de rollerog identiteter, som gøres relevante i en forretningskontekst, er et eminent middel for latter iforretningsmøderne. Ved at gøre disse arbejdsrelaterede identiteter relevante og udnytte demtil latter, viser deltagerne deres forståelse for egne eller andres tur som lattervækkende ogpeger på et bestemt aspekt af den institutionelle kontekst. Kapitlet viser, at de interagerende, ved at initiere latter i anden position, kan opnådisaffiliation. Endeligt afslører analyserne, at latter har kapaciteten til både at sikre og gribeind i intersubjektivitet. Kapitel 5 udforsker hvordan hierarki og seniorstatus bringes ind i ”talk-in-interaction”. Detafsløres, at aktiviteter, der består af en kombination af ’indirekte-klage+latter’, spiller encentral rolle i både den interaktionelle medkonstruktion og i realiseringen af hierarki ogseniorstatus på et mikroniveau af samtalen. I data orienteres der mod hierarkiet gennem latter+klage sekvenser på to måder: (a)når den, der klager og den ikke-tilstedeværende person, der klages over, er på det sammehierarkiske niveau, og (b) når den ikke-tilstedeværende person, der klages over, har enposition, der er højere i hierarkiet end den, der klager. Analysen viser, at antydninger til detsociale hierarki er umiddelbart forestående i aktiviteter, der kombinerer klage+latter. I klagesekvenser, hvor den, der klager, og den, der klages over, er på det sammehierarkiske niveau, sætter latter den, der klager, i stand til implicit at udtrykke potentiel harmeover handlinger, som den person der klages over kan have forvoldt, ved at præsentere demsom lattervækkende. Latter optræder her, som et middel for den der klager (1) ved atgenskabe klagen med de andre tilstedeværende deltagere, (2) ved at vise sig selv sommodstandsdygtig over for uroligheder (Jefferson 1984a), (3) ved at opnå implicithed som etudtryk for moralsk harme (Drew 1998) over den der klages overs handlinger, og (4) som enressource til at søge affiliation hos de tilstedeværende kolleger. I tilfælde af betydelige hierarkiske forskelle mellem den, der klager, (underordnet) ogden, der klages over (overordnet), fungerer latter som et redskab til at fremsætte den aktuelleklage på en måde, så den, der klager, ikke verbalt behøver at opføre sig dårligt. Det lader til,at jo højere position den, der klages over har i organisationen, des stærkere en rolle spillerlatter i udførelsen af klagen. Funktionen af latter i disse tilfælde er: (1) at medkonstruere enklagende identitet i forhold til den, der klages over og/eller selve klagen, (2) at opnå implicit atklage over en overordnets utilladelige opførsel, og (3) en ressource til at søge kontakt medmodtageren af klagen. Således fungerer latter som et middel til at håndtere graden afimplicithed, hvor implicitheden stiger proportionelt med den, der klages over’s, hierarkiskeposition. Kapitel 6 undersøger de sekvenser i flersproglige forretningsmøder, hvor samtaleparterneorienterer sig mod flersproglighed. Analyser af sådanne tre tilfælde afslører, hvordanflersproglighed som en medlemskabskategori (Sacks 1995) gøres relevant ved at skabelattervækkere, og hvordan disse, sammen med skift af sprog og/eller orie
Language: English
Open Access status: green
OpenAlex ID: W7045175414
Cites: 130
Cited by: 19
Related to: 10