Year: 2003
Type: book
Abstract: Skov & Landskab har i denne tredje rapport om miljøvurdering af kommuneplaner søgt at belyse fem forhold, som den enkelte kommune skal overveje og afklare i forbindelse med indpasning af en miljøvurdering i sit kommuneplanarbejde. Rapporten belyser forskellige måder at gøre arbejdet på. For det første, hvordan samspillet og arbejdsdelingen mellem kommuneplanlægning, miljøvurdering og Agenda 21 skal være. For det andet, på hvilket indholdsmæssigt grundlag og efter hvilke metoder miljøvurderingen skal udføres. For det tredje, hvornår miljøvurderingen skal foretages, dvs. hvordan processen skal tilrettelægges. For det fjerde, hvem der skal foretage miljøvurderingen, dvs. hvordan arbejdet skal organiseres. Og for det femte, hvordan opfølgningen skal ske, dvs. hvorledes man holder styr på, om den efterfølgende udvikling faktisk fører til en mere bæredygtig kommune.
Authors: Henrik Hvidtfeldt, Lone Kørnøv
Language: Danish
Subfield: Management, Monitoring, Policy and Law
Field: Environmental Science
Domain: Physical Sciences
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2302796994
