Work

Informing early therapy to promote hand use in infants with or at risk of cerebral palsy

Year: 2026
Type: other
Abstract: Baggrund Deltagelse i daglige aktiviteter er afgørende for børns udvikling. De fleste daglige aktiviteter indebærer brug af hænderne. Påvirket håndfunktion os børn med cerebral parese (CP) medfører begrænsninger i deltagelse i daglige aktiviteter og selvstændighed. Forbedring af evnen til at bruge begge hænder i aktivitet er derfor et vigtigt mål i rehabiliteringen af disse børn. Tidlig opsporing af risiko for CP anbefales for at muliggøre en tidlig og målrettet intervention, som fremmer funktionelle færdigheder ved at udnytte den høje plasticitet i spædbarnets hjerne. Kliniske tegn på påvirket håndfunktion kan identificeres fra en alder på 3,5 måneder ved brug af testen Hand Assessment for Infant (HAI). Med henblik på planlægning af den individuelle indsats samt til prognostisk brug, er der brug for mere viden om den tidlige udvikling af brug af hænderne i aktivitet hos disse børn ligesom der er brug for mere viden om relationen mellem tidlige HAI score og senere score for håndfunktion. Evidens-baserede interventioner, som har til formål at fremme motoriske færdigheder hos børn med eller i risiko for CP inkluderer interventioner, der er baseret på forældreengagement, opgave specifik motorisk træning, bevægelser initieret af barnet, samt daglige gentagelser. Det er imidlertid svært at indarbejde ny forskningsbaseret evidens i praksis. I overensstemmelse med enevidens-baseret praksis er der brug for mere viden om både terapeut og forældre perspektivet for at ny evidens kan indarbejdes i en familie-centreret ogevidens-baseret klinisk praksis. Formål Det overordnede formål med denne ph.d.-afhandling var at generere viden om, hvordan udviklingen af brugen af hænderne hos spædbørn med eller i risiko for cerebral parese kan understøttes i klinisk terapeutisk praksis. Dette formål blev søgt opnået gennem 3 videnskabelige del-studier: Studie 1: At beskrive aspekter ved udviklingen af brugen af hænderne i aktivitet hos spædbørn med eller i risiko for CP fra 4 måneder til 18 måneder. Studie 2: At undersøge terapeuters erfaringer med praksis for tidlig terapeutisk indsats til spædbørn med eller i risiko for CP, og særligt i forhold til at fremme spædbørns hånd funktion. Studie 3: At identificere og opsummere tilgængelig litteratur, som undersøger forældres og terapeuters erfaringer med tidlig ergoterapeutisk og fysioterapeutisk indsats til spædbørn med eller i risiko for CP. Metode Der blev anvendt en pragmatisk tilgang med tre forskellige forskningsdesign og metodisk fremgangsmåde i de 3 studier. Studie 1 anvendte et prospektivt longitudinelt design. Børn med eller i risiko blev fulgt med gentagne motoriske test fra alderen 4 til 12 måneder ved brug af testen HAI. Ved en alder på 18 måneder blev følgende test udført: Assisting Hand Assessment (AHA), Both Hand Assessment (BoHA) og Peabody Developmental Motor Scale (PDMS-2) ligesom evnen til at håndtere genstande blev klassificeret med mini-Manual Ability Classification System (mini-MACS). Deskriptiv statistik blev anvendt til at identificere udviklingskurver for brugen af hænderne hos alle de inkluderes børn. Linear mixed models blev anvendt til at estimere vækstkurver for børn diagnosticeret med CP. Associationen mellem tidlige HAI score og målinger ved 18 måneder blev analyseret ved brug af Spearmans korrelations koefficient og lineær regressions analyse. Studie 2 anvendte et kvalitativt design. Der blev udført 11 semistrukturerede interviews i små grupper og et enkelt individuel interview med i alt 26terapeuter, som arbejder med spædbørn, - enten på hospital eller i en kommune. De transskriberede interviews blev analyseret ved brug af kvalitativ indholdsanalyse, som den er beskrevet af Graneheim and Lundman. Studie 3 var et scoping review, hvor “JBI methodology guidance” blev fulgt. Studiet blev rapporteret ved brug af tjeklisten for scoping review, PRISMA-ScR. Data, som karakteriserede de inkluderede studier, blev opsummeret ved brug af et skema udviklet til formålet. Data vedrørende forældres og terapeuters erfaringer med tidlig terapeutisk indsats blev analyseret ved brug af kvalitativ manifest indholdsanalyse, som den er beskrevet af Graneheim and Lundman. Resultater Studie 1: Udviklingskurverne for brug af hænderne før 12 måneders alderen målt ved brug af HAI viste et mønster, som reflekterede mini-MACS niveauet ved 18 måneder hos de børn, der var diagnosticeret med CP, og ”typisk manualevne” hos børn, der ikke var diagnosticeret med CP. Vækstkurveanalysen af de otte strata, defineret ved CP-subtype og mini-MACS-niveau, viste, at forskellene mellem grupperne var beskedne i de første måneder. Over tid viste spædbørn med højere mini-MACS relativt svag lineær forbedring i HAI-scorer, hvorimod spædbørn med lavere mini-MACS-niveau viste stejlere kurver. Kurverne for deto typer CP inden for samme mini-MACS-niveau viste lignende mønstre med overlappende konfidensintervaller. Resultatet indikerede desuden en association mellem HAI score ved 6 og 8 måneder og mini-MACS niveau, AHA-,BoHA- og PDMS-2 subtest scores (Visual-Motor Integration) ved 18 måneder. Studie 2: Den kvalitative indholdsanalyse resulterede i to overordnede temaer med fire tilhørende kategorier og ni underkategorier vedrørende terapeuters oplevelser med at yde tidlig terapi til spædbørn med eller i risiko for CP. Tilbuddet om tidlig terapi til spædbørn med eller i risiko for CP var påvirket affaktorer som utilstrækkelig koordinering og kommunikation mellem hospital og kommuner, varierende brug af motoriske vurderingsværktøjer til at opsporerisiko for CP, mere fokus på grovmotorisk funktion end håndfunktion i tidligalder, indvirkningen af sædvanlig klinisk praksis, krav til at agere i en mangfoldig terapeutisk rolle ved vejledning af forældre samt udfordringer med at opnå terapeutisk træning og specialisering i en decentraliseret organisation. Studie 3: I alt blev 16 studier, som var publiceret mellem 2018 og 2024,inkluderet i studiet. Forældre rapporterede oplevelser var inkluderet i 15 studier og terapeutrapporterede oplevelser i tre. Den manifeste kvalitative indholdsanalyse resulterede i fem kategorier, der afspejlede erfaringer og opfattelser af værdsatte og udfordrende aspekter ved tidlig terapi. Firekategorier omhandlede forældres erfaringer med tidlig terapi: forældreengagement, samarbejde mellem forældre og terapeut, forældre som behandlere og forældreuddannelse. Én kategori omhandlede terapeuters erfaringer med tidlig terapi: at yde vejledning og uddanne forældre. Konklusion Samlet set bidrog de tre studier med viden af betydning for at fremme brugen af hænder i aktiviteter hos spædbørn med eller i risiko for CP. Studie 1 gav indsigt i aspekter af udviklingen af brugen af hænderne over tid, hvilket er vigtigt for at forstå spædbørns mulige kort- og langsigtede behov med henblik på at kunne målrette den terapi, der skal tilbydes i klinisk praksis, såvel som til prognostisk brug. Disse resultater skal dog fortolkes med forsigtighed på grund af den lille stikprøvestørrelse. Studie 2 og 3 gav indsigt i en kompleks praksis med mange aspekter, der må adresseres for at opnå en vellykket implementering af en familiecentreret og evidensbaseret tidlig terapi, der sigter mod at optimerespædbørns motoriske færdigheder. Disse aspekter omfattede blandt andet organisatoriske forhold, høje krav til terapeutiske færdigheder og forældrenes centrale rolle som dem, der leverer den tidlige terapeutiske intervention.
Language: English
Subfield: Rehabilitation
Field: Medicine
Open Access status: green
OpenAlex ID: W7203609747
Cites:
Cited by:
Related to: 10