Læring i praksis - fremstruktureringen af et handlingsorienteret perspektiv
Year: 2005
Type: preprint
Abstract: Formålet med denne afhandling er at foretage en filosofisk sammentænkning af erkendelsesteoretiske og læringsteoretiske problemstillinger. Der rettes et filosofisk blik på centrale læringsteoretiske tematikker og der diskuteres erkendelsesteoretisk belæg for og betydning af at betragte viden og læring som situeret i praksis. Der sættes et særligt fokus på spørgsmålet om generelle mulighedsbetingelser for læring, og konkret argumenteres der for, at kropslig eksistens, kreativitet og engagement alle udgør betingelser af denne art. Igennem afhandlingen inddrages og diskuteres en række opfattelser inden for såvel den angelsaksiske som den kontinentale filosofiske tradition, ligesom også forskellige antropologiske, sociologiske, psykologiske og pædagogiske positioner behandles i relation til begreberne 'handling', 'sprog', 'viden', 'erkendelse' og 'læring'. Da afhandlingen imidlertid sigter mod at give et selvstændigt bud på, hvad viden og læring er, indgår disse andre standpunkter udelukkende i den udstrækning, de kan bidrage med problematiseringer, nuanceringer og perspektiveringer af dette bud.
Author: Nina Bonderup Dohn
Language: French
Subfield: Education
Field: Social Sciences
Domain: Social Sciences
SDG: Quality education
Open Access status: green
OpenAlex ID: W2625346952
